Sven Frøkjær-Jensen

Født 1943. Uddannet som historiker ved KU. 1962 – 69. Gift og far til tre børn. Autodidakt kunstner. Siden 2007, hvor han startede som fuldtidskunstner, Har deltaget i en lang række censurerede udstillinger, gruppeudstillinger og soloudstillinger i Danmark, Tyskland, Polen, Grækenland og især USA. Han har modtaget en række priser for sin kunst i både Danmark og udlandet.

Sven Frøkjær-Jensen skriver om sig selv: “……Mine kunstneriske mål: At bygge bro mellem forskellige verdener af udtryk, at skildre de ældgamle menneskelige myter og strukturer og give dem nutidig betydning, at række ud efter det sublime. Det er min udfordring og mit mål. Dette arbejde sker på en kampplads mellem gamle teknikker og vor tids udtryk, to indbyrdes afhængige felter. Det ene er inspireret af de gamle mestre og deres meget høje tekniske stade, det andet er en søgen efter maksimal frihed i udtrykket for at kunne skabe mine fabulerende værker. At male på denne måde er en proces, som aldrig ophører. Hver gang en udfordring er besejret eller løst venter en anden om hjørnet med stadig større muligheder.  Arbejdet med den stadige forfinelse af de kunstneriske udtryksformer er en nødvendighed for at opnå frihed til at forfølge de kunstneriske mål uden hindringer…”

 

www.svenfroekjaer.com